Nu har vi købt en bil!!!
Det blev ikke lige en 4WD med en slide-on, da mange sagde, at den nok ville blive lidt for ustabil i ujævnt terræn, så vi kunne risikere at vælte … og det synes vi jo nok ikke vil være særlig festligt.
I stedet har vi købt en Toyota Landcruiser Troop Carrier Camper 4,2 diesel fra 1995, som vi meget gerne skulle kunne bo i i det næste års tid. Faktisk så købte vi den allerede i torsdags, men vi skulle lige have forsikring og betaling på plads inden vi hentede den … vi var meget spændte!
I den ene side af bilen er der lavet et “køkkenbord” med en lille vask og plads til vand og gas, “komfur” og køleskab. Vi skal dog også have den udstyret med et lille WC, da ingen af os har særlig meget lyst til at bruge et hul i jorden i et helt år.
I den anden side af bilen er der en “slagbænk”, hvor vi kan have vores bagage nede i. Om dagen kan den så være en sofa og om natten kan den være enten en enkelt eller en dobbeltseng.
Om natten kan man også lave en “førstesal”, hvor der er en fin dobbeltseng. Umiddelbart mener vi, at vi vil sove på førstesalen, men lad os nu se, om der bliver stegende hedt deroppe, når solen skinner.
Der er godt nok airconditioning i bilen, men den vil vi nok kun bruge, når vi føler, at det bliver helt uudholdeligt.
Den kører godt … undtagen hvis vi kører på den bagerste tank, men det får vi lavet på sælgers regning … det har han i hvert fald sagt. Den har 2 tanke som tilsammen rummer 170 liter diesel, så det skulle være rigeligt til en god tur ud i outbacken.
Vi havde Alex og Beau (Jan B’s knægte) med ude og hente den og de var helt vilde. Da vi kom hjem, viste vi hvordan man laver både førstesalen og “stueetagen” til dobbeltsenge og ungerne moslede rundt, og ville meget gerne sove derude i nat. Dette fandt vi dog ikke var en særlig god idé, når man tænker på det møgvejr vi har haft de sidste par dage … storm og hagl og regn og træer der vælter, hvilket jo næppe kan komme som nogen nyhed, nu hvor vi er ankommet.
Nu skal vi bare i gang med at vaske hyndebetræk og gøre den i stand og i øvrigt få den indrettet, så den kommer til at fungere optimalt for os.
Vi har også købt en mobiltelefon, så hvis nogen har slemt brug for at få fat på os.
Vi har også fået en internetforbindelse … og hvis I kan læse disse sider … ja så er det nok fordi den virker efter hensigten.
Det var ellers noget af en jungle at bevæge sig ind i den australske telefonverden, for at finde ud af, hvem vi skulle vælge.
Hernede kan man vælge mellem Vodafone, Telstra og Optus.
Vi valgte Optus, idet det var de eneste, som ville skrive en kontrakt på kun 12 måneder, hvis man samtidig får en Nokia 6210 … de andre ville have en kontrakt på 24 måneder, hvilket vi jo ikke kunne bruge til noget!
I aften skal vi bare slappe lidt af sammen med familien og i morgen går vi så i gang med at kigge nærmere på, hvad vi skal bruge til at klargøre bilen.
Lad os så håbe, at vi kan få noget søvn i nat, hvilket stort set ikke har været muligt de 2 seneste nætter, da det har stormet som bare pokker (godt vi ikke sover i bilen endnu) og regnet og haglet på ruderne.
Can you tell us more about this? I’d love to find out more
details. https://Lvivforum.Pp.ua/
How can I help? Is there anything specific you would like to know?
Hello! Someone in my Facebook group shared this website wth us so I came to check it
out. I’m definitely enjoying the information. I’m book-marking and will be tweeting this to my followers!
Great blog and excellent design. https://lvivforum.pp.ua/
Thank you for your kind words. I hope it will inspire you for a future trip DownUnder 🙂