29/9-2001

I dag er det Annes fødselsdag – Tillykke!

Mandag morgen tog vi ud til Capricorn Caves, som er nogle limstenshuler, som ligger lidt nord for Rockhampton. Vi tog på en guided tur, hvor vi blev vist rundt i hulerne, som var meget smukke. Én af hulerne hedder Cathedral Cave og her kan man rent faktisk blive gift. Til jul bliver der også holdt koncerter dernede, da der er en helt fantastisk akustik, hvilket vi fik en prøve på. Vi hørte Amazing Grace og efterhånden som musikken skred frem, blev mere og mere af lyset slukket, så vi til sidst sad i totalt mørke – og vi mener virkelig totalt – og hørte på musikken. Lidt efter lidt blev lyset atter tændt og vi så et par flagremus flakse ud af grotten. En fantastisk oplevelse.

Til sidst fik vi valget mellem at gå ud den nemme vej eller at tage “zig-zig gangen”, hvoraf vi naturligvis valgte sidstnævnte. Vi blev derfor udstyret med hver et stearinlys som eneste belysning og begyndte så at kante os igennem. Nogen steder blev det noget smalt og lavt, men vi kom da nemt nok igennem. Man kan vælge at tage på en Adventure Caving Tour, men man skal vist lige gennem lidt for snævre åbninger til at det vil være godt for klaustrofobiske fornemmelser. Vores zig-zag tur var nok for os.

Bagefter kørte tilbage til Rockhampton og købte os en CB-radio (UHF) og en stor antenne til, så vi kan få fat i nogen, hvis vores bil bryder sammen eller hvis vi kommer til skade på en vandretur. Hvis det ikke lykkes at få fat i nogen v.h.a. vores radio, ja så har vi nu også købt en epirb, som er en lille nødsignalsboks, som sender via satellit, som man kan tænde for i tilfælde af alvorlige problemer. Så skulle der gerne blive startet en redningsaktion indenfor meget kort tid … så man kan egentlig sige, at det er vores livsforsikring.

Vi valgte denne løsning i stedet for en satellittelefon, da vi mener, at den er stort set lige så god (i hvert fald lige så sikker) og så er den 11.000 kr. billigere.

Tirsdag besluttede vi os for at tage på stranden, da vejret var dejligt og det var begyndt at blive temmelig varmt. Vi søgte derfor ud til kysten til Yeppoon, hvor vi dasede lidt på stranden og badede i havet, som var ekstremt salt!!! Vi spiste også vores frokost ved stranden inden vi fortsatte vores tur nordpå.

Vi kørte indtil vi nåede en tankstation i en lille flække, som hedder Ilbilbie og her besluttede vi os for at sove natten over – en beslutning vi fortrød lidt senere, da en stor “motherfucker” kølevogn bestemte sig for at parkere ved siden af os for at sove. Hvordan en lastbilchauffør, der kører en kølevogn selv kan falde i søvn i den larm, ja det er os sgu’ en gåde – så efter et stykke tid måtte vi jo skønne, at det nok var en del lettere at flytte vores bil frem for at bede truckeren flytte sin. Nå, det hjalp da lidt et flytte et par hundrede meter væk, så det lykkedes os at få en smule søvn.

Næste morgen startede vi dagen med en god omgang bacon og æg, hvorefter vi kørte mod Mackay, hvor vi gik lidt rundt og hyggede os. Det undrer os i øvrigt meget, at man sjældent har et centrum i de australske byer … det er ikke ligefrem den mest charmerende byplanlægning, man lægger for dagen hernede.

Nå, men fra Mackay drejede vi til venstre ind mod Eungella National Park og kørte gennem talrige sukkerrørsmarker. Om det nu var fordi vi kørte igennem sukkerrørsmarker generelt, eller om det var fordi de er i gang med at høste sukkerrør ved vi ikke, men der var altså en rimelig kvalm sød lugt meget af vejen … og vi var ikke i tvivl om at den stammede fra sukkerrør, da den mindede meget om den lugt der var på Bundaberg Rum Distillery. 

Har I i øvrigt nogensinde prøvet at køre igennem en bisværm med 100 km/t??? Det er altså noget værre svineri at få mast nogle hundrede bier på forruden. Efter lidt rudevask og yderligere kørsel nåede vi til Finch Hatton Gorge, hvor vi gik op til Araluen Falls. Der var nogle stykker, der badede, men vi syntes dog at vandet var lidt for koldt og valgte i stedet at kigge lidt på de meget store haletudser, der svømmede rundt i vandet.

Derfra tog vi videre mod Broken River, hvor vi egentlig havde tænkt os at campere for natten, men desværre var alt optaget, så vi så os nødsaget til at tage videre til Eungella Dam, hvor der så absolut må siges at være plads nok når som helst. Vi camperede helt nede ved vandet, hvor køerne gik og drak og hængte vores nyerhvervede hængekøjer op. Det er nok det bedste køb vi har gjort i lang tid – hvor er det dog lækkert bare at ligge og dase i sin hængekøje!!

Torsdag prøvede vi at køre tilbage til Broken River, men der var stadigvæk ingen ledige pladser (der er skoleferie i øjeblikket). I stedet valgte vi at tage os en vandretur i nationalparken.

Regnskoven her er meget frodig og grøn og selvom det er ulidelig varmt, når man er i solen, så er temperaturen inde i regnskoven rigtig behagelig.

Vi gik ad stien – og vi mente selvfølgelig også at vi gik den rigtige vej. Nu er det jo bare lige sådan, at skiltningen ikke altid lige er den bedste hernede, så vores gåtur blev måske lige en anelse længere end vi oprindeligt havde tænkt os. På vores tur kom vi forbi Conical Pool, Sunshine Corner og Surprise Lookout, som altsammen var hele turen værd. Til sidst kom vi ud på en vej, hvor der naturligvis ikke var nogen antydning af, om vi skulle til højre eller til venstre, for at komme tilbage til vores bil. Da vi begge havde samme fornemmelse af at skulle til venstre, besluttede vi os for at følge vores instinkt. På vejen så vi noget som havde stamme som et helt almindeligt træ, men i øvrigt var udformet som en kaktus – sært. Gudskelov viste vores stedsans sig at være i tip-top form, så efter at have gået et nogle kilometer på asfaltvejen nåede vi vores bil. Efter en hyggetur på over 10 km i ujævnt terræn havde Jan lidt slidte fodsåler, som lige måtte inspiceres.

Vi spiste frokost og kørte tilbage til Finch Hatton Gorge, hvor vi dagen før havde set at der var en bush camp, hvor vi kunne slå lejr.

Platypus Bush Camp er en sjov lille lejr, hvor man bare går ind og finder sig en plads, og så en gang i løbet af aftenen, som kommer ejeren – en rigtig australsk original – så man kan betale.

Brusebadet var simpelthen bare fantastisk. På 3 af siderne har man væg, men på den sidste side er det intet andet end regnskov, hvilket giver én et indtryk af at man står under et vandfald i regnskoven og bader … fantastisk!

Om aftenen gik vi ned for at kigge efter næbdyr, som der skulle være mulighed for at se i det område. Desværre fik vi ikke øje på nogen den aften. I stedet sad vi og snakkede med nogle af de andre fra campen, mens et par bandicoots (et lille pelsdyr på størrelse med en kanin med en lang næse”) listede omkring for at se om vi havde tabt noget lækkert (f.eks. skumfiduser), de kunne spise. Vi fik også leget lidt med et firben og en lille frø.

Næste morgen proklamerede Jan Andersen at han hadede at sove i nærheden af floder, da man bliver i dårligt humør så snart man vågner, fordi man tror at det er regnvejr!! Man blive jo så selvfølgelig så meget gladere, når man finder ud af at solen rent faktisk skinner.

Dagen brugte vi stort set bare til at dase i vores hængekøjer, læse, slappe af og ikke mindst lave pandekager, som den store pandekagebager Jan stod for … godt gået!! Derudover lå vi lidt og studerede en goanna, som fandt naboernes madkasser ganske interessante, den sprang i hvert fald helt op på et picnicbord for at studere dem nærmere.

Også denne aften gik vi ned til floden for at kigge efter de forbandede næbdyr … denne gang lidt senere, da vi havde fået at vide, at de kom frem ved tusmørketid. Efter endnu en gang at have siddet i en time, og da vi alligevel ikke kunne se mere fordi det var blevet mørkt, måtte vi til Mariannes store skuffelse opgive vores “Projekt Næbdyr”.

Aftenen forinden havde vores original af en vært fablet en hel masse om, at hvis man gik i bad om aftenen, så ville man se alle feerne. Ja, vi troede jo selvfølgelig at manden var gået fra forstanden – lige indtil denne aften, hvor vi pludselig forstod, hvad han mente med feer!! Da vi kom op efter at have kigget efter næbdyr, så vi lige pludselig en masse ildfluer, der fløj rundt og blinkede neongrønt i mørket. Hvilket fantastisk syn, som i nogen grad var et plaster på såret efter “det forsvundne næbdyr”. Én af ildfluerne satte sig på Jan og mens den sad, så “slukkede” den for lyset … lige indtil den var klar til at lette igen … så blev startlyset tændt. Pudsigt lille væsen!!!

Også denne aften havde vi stor fornøjelse af bandicoots og denne gang kom de faktisk så tæt på at de jokkede Marianne over fødderne … til hendes store begejstring … hun elsker små pelsdyr.

I morges pakkede vi så atter bilen og kørte videre. Da vores vært gik på druk i går aftes og vi ikke har set ham siden, boede vi gratis den sidste nat.

Vi kørte over Proserpine og videre til Airlie Beach, hvor vi nu sidder og studerer hvilke dykkerture, cruises m.m. vi gerne vil på. Marianne har fået forbud mod at foretage sig noget åndssvagt, da det var her hun kom til skade med sin finger sidste år.

Jan har gjort noget vildt!!! Manden hvis tæer normalt aldrig ser dagens lys har købt et par sandaler!!!!! Så Hasse, nu bliver du nok ikke grinet af mere på grund af dine! Han går stadigvæk og kigger ned ad sig selv og tror, at han har fået de forkerte fødder på … ja kønne er de jo ikke!

Det var alt for denne gang – beklager at det tog lidt tid at opdatere, men nogen gange er vi altså udenfor mobilrækkevidde i længere tid af gangen … men I er altså ikke glemt! Det er du heller ikke Anne …. rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen i dag, søster!!!!

Og må vi så lige sige, at vi er lidt skuffede over at der ikke var én eneste e-mail til os efter 6 dage offline – hvilket vi surt konstaterede lige før vi uploadede denne side!! 🙁

Vi siger lige igen, at vi ELSKER at få små beskeder fra vores læsere … så ved vi også, om der overhovedet er nogen (ud over vores mødre), som gider at følge med og holde os lidt ajour med hvad der sker derhjemme … I ved jo alt hvad vi lavet.

Godt ord igen – vi vender frygteligt tilbage med flere nyheder senere på ugen!