To forventningsfulde danskere går torsdag formiddag ned for at få de sidste informationer til deres fantastiske dykkertur, som de skal ud på om aftenen … tror de!!! Desværre viste det sig, at der ikke var tilslutning nok, hvorfor den blev aflyst. Vi var kun 5 og de sejler først ud når der er 8 passagerer (selvom vi jo synes at det ville have været fedt kun at være 5).

Vi fik tilbuddet om at komme med på et andet skib (hvor der ville være flere mennesker) eller vente til mandag og så håbe på, at der ville være tilstrækkeligt antal passagerer dér, hvoraf vi valgte sidste mulighed, da vi ligesom havde besluttet os for denne cruise. Desuden så havde vi endnu ikke modtaget vores dykkertaske til videokameraet, som ellers var sendt om tirsdagen med eksprespost, og så ville der jo være en chance for, at den ville nå at komme frem til mandag – og det ville jo være fedt, hvis vi kunne have vores video med ud og dykke!!

Vi besluttede os for at bruge tiden på at slappe af og iøvrigt få tage et billede, hvor vi begge skulle se meget skuffede ud … det er sgu’ da nemmere sagt end gjort, meeen lykkedes da rimelig godt til sidst.

Om aftenen lejede vi en film.

Fredag startede vi med at gå på posthuset for at hente vores dykkertaske …. troede vi … igen!! Til gengæld, så var vores GPS kommet, så nu har vi da den på plads. Det er da helt utroligt, at det skal tage mere end 4 dage for en eksprespakke at komme frem!!! Nå, men med håbet om, at vi atter har en chance for at få den på mandag gik vi igen med uforettet sag!

Vi slappede vi lidt mere af, gik rundt i byen (som i øvrigt er lille nok til at man kan gå igennem den på 10 minutter, men hvis man kigger på forretninger m.m., så kan det da tage noget længere tid).

Da Jan på et tidspunkt var ved at blive ramt i hovedet af en kokosnød fra én af palmerne på vores campingplads, besluttede han sig for at “slagte” den og æde den. Det var dagens scoop, da han virkelig følte, at han havde været ude og “fange” vores mad. Inden vi spiste den ville Marianne dog lige sikre sig, at det nu også var kokosnødder – hvilket blev bekræftet, og så turde hun godt spise sin husbonds fangst. Det er sgu’ lidt underligt bare et samle en kokos op fra jorden, skrælle den, knække den og derefter spise den!

Derudover benyttede My sig af tiden til at blive “vokset” både hist og her, så hun ikke ligner en buskmand, når hun spankulerer rundt i sin bikini (AV).

Om eftermiddagen gik vi op til “vores” pool og plaskede lidt rundt. Her mødte vi to englændere, som øvede sig i at snorkle og vi aftalt at få en enkelt øl med dem om aftenen.

Vores naboer var et par fra Schweiz, som netop havde totalskadet deres campervan, så de var på udkig efter en ny. Nu var det jo så heldigt, at de 2 englændere vi havde mødt ved poolen havde en campervan til salg … så Jan satte lige handlen igang og inden aftenen var gået, var bilen solgt. Nu var vi så to danskere, to englændere og to schweitzere, som sad og fik en tår over tørsten … eller rettere … de to englændere viste sig at være de største pothoveder vi længe har mødt – de nåede i hvertfald at ryge 3-4 joints på et par timer.

Marianne blev bare halvfuld.

Lørdag stod Marianne entusiastisk op og startede dagen med at svømme 20 baner i poolen. Det er usandsynlig lækkert at gå fra sin “seng” efter en varm nat og lige ud i det kølig vand … det kan godt anbefales.

Vi kørte en smut ind til Proserpine, hvor der var en form for Høstfest, men desværre var der ikke rigtig kommet gang i den, da vi var der. Det eneste der skete på det tidspunkt var et cykelløb. Vi fik at vide at der ville være optog klokken 14.00 samt at der var et tivoli, men vi besluttede os for at vi ikke gad og vente på det i 3 timer og vendte derfor atter næsen tilbage mod Airlie Beach, hvor Jan gik i gang med at snedkerere på vores bil. Vi har fundet ud af, at vi højst sandsynligt ikke vil få brug for 4 stk. 20 liters jerrycans med vand, så nu har vi pillet den ene ud og lavet hylder til potter og pander m.m. Vi vil stadig kunne få plads til 70-75 liter vand, når vi skal ud i de mere øde egne.

Gik tidligt i seng, men det var ikke meget My fik sovet i nat … det var fanme varmt, og til sidst valgte hun at lægge sig ned på “førstesalen” hvor det er lidt køligere og endelig lykkedes det hende at falde i søvn. Vi tør næsten ikke tænke på, hvordan vi skal sove, hvis det bliver varmere end de 30-35 grader vi har i øjeblikket!!!!

Søndag startede vi begge med en tur i poolen (hjææælp nu bliver jeg næsten overfaldet af den type kalkun vi har talt om tidligere på  turen .. Jan sidder og smider kokos til den lige foran mine fødder!!!!) …. nå tilbage til skriveriet.

Altså vi startede dagen idag med en forfriskende tur i poolen efter en lidt hvileløs nat. Derefter var der dømt ren afslapning før vi pakkede bilen sammen og kørte til Cedar Creek Falls, som ligger 20-25 km fra Airlie Beach. Vi tror nu nok, at vi er her på den forkerte årstid til at se vandfald!!! Ihvertfald var der overhovedet ikke noget vand i faldet, hvilket egentlig er forståeligt nok, da alting er meget tørt i øjeblikket.

Derfra kørte vi videre til Conway Beach, hvor vi selvfølgelig lige skulle ned og mærke på vandet, som viste sig at være rigtig lummervarmt – og slet ikke spor forfriskende. Efter Jan havde haft sit ur (som indeholder termometer) i vandet i 10 minutter viste det 34 grader … det er godt nok noget anderledes end både Køge Bugt og i særdeleshed Vesterhavet.

Vi blev dog ikke i vandet ret længe, da vi fik øje på en hvid gople med noget blåt på … og da de advarer mod marinestingers (voldsomme brandmænd) fra oktober til maj valgte vi at gå op, da der jo ikke er nogen grund til at udfordre skæbnen.

I øvrigt så var sandet på Conway Beach helt specielt … det så ud som om der var små stykker guldstøv som lå og glimtede i solen. Hvad det helt nøjagtigt var ved vi ikke, men smukt var det i hvert fald.

Nu skal vi til at have noget aftensmad …. My’s spaghetti med kødsovs … og så vil vi ellers glæde os til at hente vores dykkertaske og komme på vores længe ventede dykkertur i morgen!!!

Vi krydser fingre!!