Natten mellem fredag og lørdag var vejret ikke ligefrem fantastisk … det regnede og tordnede, hvoraf sidstnævnte godt kan virke lidt overvældende, når man ligger oppe under loftet med hovedet lige under vores roof hatch, hvor lyset slipper ret godt igennem.

Lørdag morgen stod den på støvregn m.m., så vi skippede vores vandreplaner, da stierne har en tendens til at blive ganske glatte i vådt vejr. Vi valgte dog at tage ud til Govetts Leap i håb om måske at få et glimt af Bridal Veil Falls og Horseshoe Falls. Set i bakspejlet en måske lidt naiv ting at gøre, da støvregn ikke ligefrem giver de bedste vilkår for gode udsigter. Vi kom der ud og kunne se … absolut ingenting! Meeen vi kunne da høre, at der var vandfald i nærheden. Derefter kørte vi over til Evans Lookout, hvor der heller ikke var noget at se, men til gengæld gik vi en lille tur ned mod Grand Canyon – dog ikke særlig langt, da vi ikke lige var i det helt store gå-humør.

Vi besluttede os derfor for at forlade Blue Mountains og køre mod Jenolan Caves, som ligger 70-80 km fra Blackheath.

Efter først at have kørt ned ad bjerge, for derefter atter at køre op ad meget små snoede bjergveje (og vist nok lidt ned ad igen) nåede vi til Jenolan Caves. Det første vi gjorde var at køre ind igennem en kæmpe hule/tunnel, hvor det myldrede rundt med mennesker, da der skulle være en koncert. Derfra køre vi videre op og parkerede og gik forbi Carlotta Arch til Jenolan Caves House, som mest af alt mindede om noget fra de østriske alper.

Vi bookede os ind på en tur til en limstenshule, der hed Temple of Baal. Hulen blev opdaget i 1904 og er fuld af mange smukke limstensformationer, bl.a. “Angel’s Wing”. Vores guide var en gammel spøjs fætter som fortalte og forklarede i ét væk. Vi startede med at gå ind i en menneskeskabt tunnel og derefter ned igennem “The Dragons Throat”. Så kom vi ind i en lille hule, hvor vi fik beskrevet de forskellige former for formationer (eller hvad de nu hedder). Vi så også en flaske, som var blevet stillet for 50 år siden, og den var nu helt dækket af krystal, som voksede med 1 cm pr. hundrede år. Derefter kom vi ind i den store sal, hvor vi så “Angel’s Wing”, som rent faktisk ligner en stor engel (over 9 meter høj), som stor og ser ind i et alter. Vi blev også præsenteret for Baal, som var en formation helt oppe under loftet, som lignede en mand, der stod og så ned på os.

Da vi kom ud besluttede vi os for at gå ned til den blå sø, som vi havde set igennem Carlotta Arch. Vi kom dog til at gå et temmelig langt stykke i den forkerte retning, men til gengæld kom vi igennem en stor tunnel. Vi besluttede os for at gå op til bilen og køre mod Goulburn. Rundt det gik igen på små bjergveje, hvor det iøvrigt var blevet ganske tåget. Vi så et skilt mod Goulburn og kom på den måde ud og køre 120 km på grusvej.

Nå, men vi nåede da frem, spiste middag og gik i seng.

Søndag drog vi videre fra Goulburn mod Canberra – og det skal siges, at der på vejen er et temmelig smukt stykke natur, som mest af alt ligner en slette omgivet af bjerge.

Vi nåede Canberra, og hvis vi troede at det havde været dyrt på campingpladserne i Blue Mountains .. ja så kunne vi tro om igen … 28 dollars plus ekstra 6.60 i weekend-gebyr!!! (Men så var det jo også det tætteste på centrum vi kunne komme … sagde de). Vi gad ikke lede efter en anden plads på det tidspunkt, så vi tjekkede ind, gik ud og shoppede lidt og slappede så af resten af dagen.

Det første vi gjorde mandag morgen var naturligvis at pakke bilen og finde en anden campingplads med meget rimeligere priser. Derefter tog vi ud på National Dinosaur Museum, som har 10 full-size replika skeletter af forskellige dinosaurer m.m. Selve udstillingen var meget god, men den “interaktive” afdeling havde meget tilbage at ønske, da der stort set ikke var noget af det interaktive, der var aktivt på nogen som helst måde.

Vi kørte så ind til centrum, hvor vi sjaskede rundt et par timer og spiste frokost, før vi gik op på City Hill, hvorfra My troede at der var udsigt over Capital Hill – NOT.

Nå, men vi fik da øje på et kæmpe springvand, som vi kørte ned og kiggede nærmere på. Det viste sig at det var Captain Cook Memorial Jet og lige ved siden af lå National Capital Exhibition, som vi gik ind og kiggede på. Det var faktisk en meget god udstilling, som fortalte om, hvordan Canberra var opstået.

Canberra eksisterede slet ikke, da man fik idéen om at Australien skulle have en national hovedstad. Melbourne ville ikke acceptere Sydney som hovedstad og Sydney ville ikke acceptere Melbourne som hovedstad. Altså måtte man finde på noget helt andet og man fandt så stedet til en hovedstad. Derefter blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for byplanlægningen, som blev vundet af en amerikaner. Opbygningen af byen er meget gennemtænkt og harmonisk med mange grønne områder, som giver en god fornemmelse af plads og luft, hvorfor den også er blevet anerkendt som “The worlds best landscaped city”.

Tirsdag tog vi op til Telstra Tower, som ligger på Black Mountain, hvorfra man har en 360 graders udsigt over Canberrra. Vi gik op i tårnet og spiste frokost i caféen. Der var også en restaurant, som kørte rundt, men vi syntes dog at det lige var en tand for dyrt til en frokost, så vi valgte altså caféen i stedet. Bagefter gik vi ned en udstilling, som fortalte lidt om telefoniens historie og fremtid.

Onsdag var det atter blevet tid til at pakke sammen og køre videre. Vi startede med at køre mod Cooma, idet vi havde en idé om at vi godt kunne tænke os at komme til Snowy Mountains National Park. Dette var dog en idé, som vi slog ud af hovedet, da vi fandt ud af, at det kostede 15 AUD per dag bare at være i parken. Ikke fordi det var en formue, men det var lidt princippet i at skulle betale for at komme i en national park, som vi blev temmelig gnavne over. Desuden, så kan det være, at vi napper en skitur i Snowy Mountains lige inden vi tager hjem … og så får vi jo set det til den tid.

Vi kørte derfor gennem Bombala til Cann River, hvor vi stoppede for natten.

Torsdag startede vi dagen med en lille vandretur ved Cann River, som er helt anderledes end de andre områder vi har vandret i. Det er meget grønnere – og koldere – og vi blev næsten mindet om en dansk skov … selvom det ikke helt var de samme træer.

Vi kørte så videre mod vest over Orbost og Lakes Entrance, som er en lille ferieby, hvor vi spiste frokost. Derfra videre over Sales til Traralgon, hvor vi lige blev nødt til at stoppe på vejen og kigge på et træhus, som så meget godt ud. Så måske vi stjæler nogle idéer til vi selv skal til at bygge hus, når vi kommer hjem.

Om aftenen nåede vi endelig til Melbourne, hvor vi blev modtaget af Debbie, Jessica og Mariannes mor … Mariannes bror Jan kom hjem lidt senere. Det var helt rart at kommet til et sted, som man tænker lidt på som “hjem”.

Fredag slappede af inden vi skulle til Melbourne for at se skoleafslutnings koncert i Beau og Alex’ skole. Det var kun de små årgange, så det var kun Beau, som skulle “optræde” … han spillede trommer.

Bagefter tog vi ungerne med tilbage til Mornington, hvor vi hyggede os resten af aftenen.

Lørdag tog vi med Jan og de tre unger ud og valgte juletræ og bagefter tog Jan og Jan alle ugerne ind og se Harry Potter, mens fruerne tog ud spiste frokost og købte julepynt. Debbie var lidt desperat over at hun ikke måtte få lov til at pynte juletræ før den 24. december, så vi måtte jo give hende lidt plaster på såret med andre former for julepynt. Vi fandt i øvrigt en dansk bager, som har rugbrød!!!! – og leverpostej, og rullepølse, og remoulade, og sild, og tyrkisk peber, og gajoler og …… Vi købte os halvt fattige, men nu ved vi da i det mindste at julefrokosten var reddet.

Søndag tog vi (Jan B, My og My’s mor) ind til Melbourne, hvor Angela havde arrangeret for-børnefødselsdag for ungerne. Først var det Beau’s venner som kom og bagefter var det Alex’. Det hele gik fint – omend ikke specielt fredeligt, da der jo var tale om børnefødselsdag – og vi fik hilst på Angela’s forældrer og søster, som vi ikke havde set i lang tid.

Efter over 6 timers børnefødselsdag har man ligesom fået nok, så da Alex’ havde fået sin fødselsdagskage kørte vi hjem, godt mætte af sandwich, kager, slik og børneråb.

Jan havde tullet rundt derhjemme og hygget sig.

Idag tog Jan B og Debbie jo på arbejde og vi andre sov længe inden vi tog ind til Frankston og fik klaret lidt af vores juleindkøb.

Dagen gik vildt hurtigt og inden vi havde set os omkring var klokken over syv om aftenen. Ellers har vi slappet af resten af aftenen.

I den kommende uge skal vi så have gjort klar til at holde dansk jul med alle ungerne!