Søndag syntes vi, at det var på tide, at vi kom lidt ud i naturen, så vi kørte lidt øst for Perth til John Forrest National Park, som ligger i Darling Ranges.

Vi parkerede bilen og gik så ad en sti mod National Park Falls (naive, som vi jo stadig er) i håb om at komme til at se et vandfald med vand, da det jo regnede ganske meget ugen før. Endnu en gang kunne vi konstatere, at det nok ikke var meningen, at vi skulle se et vandfald med vand i!!

Faktisk så var der ikke en dråbe, men der var da billeder, der vist at vandet væltede ned! Det siges, at vandfaldet er bedst om vinteren eller tidligt forår. Generelt kan man sige, at hvis man er vandfalds-entusiast, så skal man nok ikke følge vores rute og tidsplan, da den jo med vilje er lagt, så vi ville få så meget tørvejr som muligt – så må vi jo undvære vandfaldene.

Nå, men vi gik videre og kom efter et stykke tid til et lookout (vist nok Eagle View Lookout), hvor vi havde udsigt over Perth og omgivelser. Det var sjovt at føle, at man står i bush’en – i midten af ingenting, tror man – og så have udsigt til sky-skraberne i en storby.

Vi troede egentlig, at vi her kunne støde til det gamle jernbanespor, men da det ikke umiddelbart så ud som om sporerne ville mødes, besluttede vi os for at vade igennem det hele (det hedder “bush-bash’e” og bør som hovedregel undgås) udenfor stierne og kom på den måde op til jernbanesporet (som nu er en grusvej), som førte os tilbage til parkeringspladsen.

Inden vi kørte spiste vi lige en let frokost på John Forrest Tavern og kørte derefter “hjem” og slappede af.

Mandag var en lidt kedelig regnvejrsdag, så vi besluttede os for at tilbringe dagen i bilen og læse bøger.

Tirsdag holdt vi rengøringsdag og fik Truppe støvsuget og vasket indvendig, hvilket efterhånden var tiltrængt – det var en dejlig fornemmelse af sætte sig ind i en ren bil uden støv!

Onsdag kørte vi ud til Hillarys Boat Harbour. Egentlig så var det i den hensigt at gå i vandland, så vi kunne få nogle ture i vandrutschebanerne, men da vi erfarede at ingen var over 10 år gamle, mente vi, at vi nok ville føle os en anelse malplacerede i mængden, så vi undlod at kaste os ud i vandmasserne, som alligevel – ifølge Jan – heller ikke var det helt store.

Ved Hillary Boat Harbour er der desuden et lille stykke strand – ud til lystbådehavnen – hvor man kan ligge og dase og bade lidt, hvis man altså har lyst til at bade i en lystbådehavn. Derudover er der Sorrento Quay, som vrimler med små hyggelige forretninger, restauranter og caféer.

Sidst men ikke mindst er der AQWA, som er et akvarium – ligesom Danmarks Akvarium – hvor man kan gå rundt og se alle mulige havdyr. My var helt vild med Sea Dragons, som er en søheste-art, som ser ud som om den er klædt i camouflage, da en stor del af den ligner små blade.

Der er også et bassin med sæler, som man kunne studere både over og under vandet – nogle legesyge fætre, da opfører sig lidt ligesom katte med deres byttedyr. Den ene havde fanget en levende fisk, som den legede med meget længe – men så snart fisken var død, var den ikke længere interessant.

Der er også en enormt akvarium på 40×20 meter, som er fuld af alle mulige fisk, blandt andet stingrays og hajer. Og her var det jo så, at Jan fik overtalt My til at vi på lørdag rent faktisk skal ned og dykke med hajerne. Det tog nogen betænkningstid for My’s vedkommende (hun er egentlig ikke så vild med hajer), men til sidst erkendte hun overfor sig selv, at hun nok ville fortryde det, hvis hun ikke kastede sig ud i det. Nu er det jo ikke bare nogle små gnattede sildehajer vi skal ned og besøge – vi taler altså om hajer på op til 4 meter!!! Drøn spændende – men I får hele beretningen næste gang vi skriver!

I går kørte vi en lille tur langs kysten og derefter ud til Hillarys Boat Harbour, hvor vi spiste frokost og derefter gik en smut på stranden (ikke den ved lystbådehavnen), hvor vi nød solen i en times tid – inden den forsvandt bag skyerne. Vi var også lige ude og mærke på vandet, men vi skulle ikke nyde noget – det var godt nok koldt! Vi må nok snart se at komme lidt længere nordpå, så vi kan holde ud at bade i havet (sammen med krokodillerne … de kan nemlig også godt lide varmt vand).

Da det var Anzac Day (mindedag for de australske og new zealandske tropper, der blev nedslagtet ved Gallipoli i 1. verdenskrig) havde de faste indbyggere på campingpladsen arrangeret en BBQ, hvor vi bare skulle medbringe drikkevarer. Nu går vi jo ikke af vejen for udsigten til gratis mad, så vi tog vores stole og bord og satte os over ved grillen. Vi mødte meget hurtigt Stine og Jacob fra Nørrebro, som vi så sad og sludrede med resten af aftenen.

Idag har vi bare været en smut inde i Perth og anskaffe os endnu et National Park Pas og spise frokost – og så går vi jo ellers og er spændte på i morgen!!