Fredag morgen pakkede vi sammen, sagde farvel til alle og købte ind inden vi satte næsen mod The Kimberleys. Ca. 7 kilometer syd for Derby kørte vi ind til Boab Prison Tree, som er et stort hult træ, som menes at være over tusind år gammelt. Det siges, at det blev brugt til “opbevaring” af fanger på vej til fængslet i Derby, hvilket sagtens kan være rigtigt, da der er ganske meget plads derinde … Jan sendte My ind, da der muligvis kunne være slanger … og udgangen var ret snæver, så man ikke lige kunne løbe væk.

Lige i nærheden var Myalls Bore, hvor der er et 120 meter langt drikketrug til kvæg.

Lidt tættere på Derby drejede vi ind på Gibb River Road, hvor vi fandt alletiders sted at slå lejr på en sidevej. Vi slog lejr op ved May River blandt flokke af kvæg og nød den totale stilhed efter vores tid i civilisationen.

Vi stod tidligt op og kørte videre ad Gibb River Road og drejede efter omkring 100 km af mod Windjana Gorge. Vi snørede støvlerne og begav os mod Windjana Gorge og gennem det snævre hul, som er indgangen til gorgen.

Windjana Gorge er blandt andet kendt for sine mange ferskvands krokodiller (dem som ikke er farlige), så vi havde selvfølgelig øjnene på stilke og vi så ret hurtigt et par stykker, som lå på nogle sandbanker på den anden side af Lennard River.

Vi besluttede os for at gå de 3,5 kilometer ned til enden af gorgen og da vi mødte nogle “modgående” spurgte vi om de havde set nogle “diller”. De havde ikke rigtig set nogen, men de må fanme have været halvblinde, for vi så da en 12-15 stykker efter det.

Mens vi tog billeder af nogle krokodiller på en sandbanke modsatte side af floden opdagede My rent tilfældigt en lille fætter, der lå i vandet lige neden for vores fødder (vi var et par meter over vandet).

My skulle som sædvanlig ned og tage billeder tæt på, så hun bevægede sig langsomt ned ad skrænten. Da hun var ca. 3 meter fra krokodillen blev det dog for meget for den, så den sprang væk i en lynhurtig bevægelse, som forskrækkede os begge en del.

På vejen tilbage var der kommet flere krokodiller på sandbankerne på “vores” side af floden, hvilket jo gav os god lejlighed til at tage nogle ordentlig billeder.

Vi kørte så til Tunnel Creek, hvor vi spiste frokost inden vi tog vores lommelygter og begav os ud på “Rejsen til Jordens Indre”.

Tunnel Creek er en flod, som løber 750 meter igennem et bjerg og efterhånden som man kommer længere ind i tunnelen bliver det mørkere og mørkere.

Flere gange måtte vi ud og vade i det kølige vand, som nåede et godt stykke op ad lårerne. I vandet var der sjove fisk og My så også en enkelt krebs (eller lignende), som havde lysende røde øjne i lyset fra hendes lommelygte. Hun skyndte sig dog at gå, da hun fandt ud af at lyset rent faktisk fik den til at bevæge sig i retning mod hende.

Cirka halvvejs igennem tunnelen er et stykke af den kollapset, hvilket skaber et smukt lys i mørket, som spejler sig i vandet nedenunder.

Tunnelen munder ud i en smuk lille pool og lige til venstre for åbningen fandt vi et par aboriginal malerier. På vejen tilbage igen fandt vi også nogle flagremus, som hang oppe i loftet og i indgangen kiggede vi lidt mere på klipperne, som lignede marmor.

Atter ude i det svindende dagslys kørte vi nu i solnedgangen indtil vi nåede The Old Quarry, hvor vi endnu en gang bush campede. Om aftenen troede My næsten at hun skulle torpederes af en kæmpe flagremus (nok nærmere en flyvende ræv), som flaksede henover hendes hoved, mens hun fredeligt sad i en busk og tissede!

Søndag sov vi længe og da My var blevet noget snottet besluttede vi os for at slappe af hele dagen. Vi kørte derfor til Fitzroy Crossing, hvor vi kørte ned til den første campingplads. Vi fandt dog ret hurtigt ud af, at det nok ikke lige var et sted vi havde lyst til at bo, da det så temmelig forfaldent ud og tilsyneladende kun havde aboriginals boende.

Vi kørte videre til Fitzroy River Lodge, som var en fin campingplads, hvor My lagde sig på vores feltseng og sov det meste af dagen, mens Jan spillede på computeren. Om aftenen gad vi ikke og lave mad, så vi gik op i restauranten, hvor vi fik alletiders middag – den bedste vi har fået i lang tid!

I receptionen rendte vi bagefter ind i Janne og Rasmus, som lige var ankommet … efter at have været på den anden campingplads og truffet samme beslutning som os.

Om aftenen masede vi os alle fire ind i bilen, hvor vi sad og drak the – det var nemlig blevet pissekoldt om natten!

Mandag kørte vi alle fire til Geike Gorge, hvor vi (kæmpende med fluerne) gik et stykke vej i en sandet udtørret flodseng, hvor der lå store tørre skorper af mudder.

Til den ene side var der stadig vand i floden, som grænsede op til klipperne i forskellige farver. På et tidspunkt stillede vi op til gruppefoto og bagefter opdagede vi, at der bagved os lå en stor brun pythonslange på vel omkring 3,5 meter.

Ved nærmere eftersyn viste den sig at være såret, da den havde et par grimme kødsår, men den var da frisk nok til at flytte sig, da den åbenbart blev lidt generet af vores tilstedeværelse.

Vi besluttede os for at gå tilbage til bilerne og spise frokost inden vi kørte videre til vores bushcamp ved Mary Pool mellem Fitzroy Crossing og Halls Creek.

My gik tidligt i seng, da hun var temmelig sløj af sin forkølelse.

Næste morgen var My nul og niks værd, så vi besluttede os for bare at køre til Halls Creek og blive der om natten.

Rasmus og Janne kørte videre, da de gerne ville nå til Kununurra og se fodbold.

Vi benyttede dagen til at slappe af.