Tirsdag morgen pakkede vi vores ting og kørte mod øst. På vejen stoppede vi lige i Traralgon, hvor vi endnu en gang var inde og kigge på et displayhus, som vi godt kunne tænke os at bygge (vi så det for første gang for lidt over et halvt år siden på vej mod Melbourne).
Efter 375 km kom vi ud på eftermiddagen til Newmerella, hvor familien Wyllie bor – det var slet ikke svært at finde deres hus, og da vi ankom kom ungerne løbende ud og bød os velkommen med tegninger og billeder af heste. Resten af dagen gik med hyggesnak og fotografering af citrontræer og mandarintræer, som Jan var helt vild med. Det er godt nok ret praktisk altid at have citroner ved hånden … mandarinerne var vist ikke helt modne endnu – de var i hvert fald meget sure!
Onsdag gik vi ved frokost tid over til Newmerella Primary School for at sige hej til ungerne og deres venner. Det var en stor dag i skolen, da der var “bryllup” for et par af eleverne. Bruden ville gerne have os med, men gommen var for genert, så vi gik i stedet over på lærerværelset og fik os en sludder med lærerne.
Vi fik i øvrigt at vide, at der for 18 år siden havde været et andet par, der blev gift nede bagved skolen og sidste år blev de rent faktisk gift rigtigt – så det var jo en meget sjov begivenhed … selvom vi jo nok syntes at det var lidt tidligt at blive gift i en alder af 12 år!
Da der ikke er specielt mange elever i Newmerella er der flere klassetrin i samme klasseværelse. Helt hvordan det fungerer i praksis ved vi ikke rigtigt. Klasseopdelingen betyder dog, at Ruby og Jack går i samme klasse, selvom der er 2 år imellem dem, og her blev vi hevet ind efter spisefrikvarteret og blev bombarderet med alle mulige forskellige spørgsmål om Danmark.
Der var en del fornuftige spørgsmål imellem, men der var også sjove spørgsmål som, om vi havde Simpsons og MacDonalds i Danmark. Efter at have tegnet og fortalt i en times tid rejste Jack sig op og takkede for at vi ville komme og fortælle om vores land.
Det var godt nok sjovt at prøve at være med i “Show and Tell”.
Om eftermiddagen var vi nede og se Patch, som er den hest Ruby har redet på. Den er dog gået på pension nu, så hun må nøjes med at hygge om den og så kan det lige blive til en trækketur, når hestene skal flyttes fra én fold til en anden, hvilket vi sørgede for denne dag.
Torsdag morgen stod vi op og gik igen over i skolen for nu var det blevet Johannas klasses tur til at høre lidt om Danmark. Da de jo var noget yngre end klassen dagen før var det også nogle lidt andre spørgsmål og mange var interesserede i at høre, hvad deres navn var på dansk!
Da vejret var fantastisk dejligt besluttede vi os for at køre ud til Corringle Beach og gå en tur. Solen skinnede og det var dejlig varmt og da vi kom op over klitten og ud til havet mindede det helt vildt meget om den jydske vestkyst … forskellen var naturligvis bare, at her var det vinter og solskin og 19 grader varmt!
Bagefter gik vi ned til Snowy River og kiggede inden vi kørte ind til Orbost, hvor vi spiste frokost på den lokale pub før vi vendte snuden hjemad så vi var hjemme til ungerne fik fri fra skole.
Om aftenen tog Sue og My ind for at hente pizza, men da det ville tage over en halv time, gik de lige en tur på pub, mens de blev lavet. Efter aftensmaden fik vi en bog med billeder af Australien til minde om vores tur hernede.
Fredag var det blevet tid til atter at vende næsen mod Melbourne og da vi nåede frem tog vi lige en smut til Mornington, hvor vi tjekkede at Truppe var kommet ordentligt i avisen med foto og det hele – det var hun og Jan fortalte, at der allerede var én der havde ringet og forhørt sig, som ville vende tilbage i weekenden og lørdag morgen var der endnu én der ringede. Han kom rent faktisk og kiggede på den sammen med sin mor (som var hende der skulle have den) og de virkede ikke helt uinteresserede.
Ellers gik lørdagen med afslapning og Playstation spil med ungerne.
Søndag tog My og hendes bror ud og købte ind om formiddagen. Bagefter nappede de lige en løbetur, før de tog ned og spillede bold med ungerne. Jan brugte tiden til én af hans yndlingsbeskæftigelser … shopping.
Desværre ringede vores potentielle køber og sagde, at han syntes der var for mange kilometer på Truppe – han får nok svært ved at finde noget med mindre kilometer til den pris, så det kan jo være vi hører fra ham igen.
Mandag gik vi i gang med at pakke kasser, som skal sendes med posten hjem. Så finder man hurtigt ud af hvor meget man kan få skrabet sammen på kun et år! Kasserne må kun veje 20 kg stykket og vi må nok se i øjnene, at vi bliver nødt til at have 4 kasser. Vi havde først købt 4 metalkasser (dem håndværkerne bruger hernede til værktøj), men fandt ud af, at de i sig selv vejer 7 kg, hvilket jo ikke efterlader så meget til vores habengut. Da vi syntes at metalkasserne er ret fede, besluttede vi os for at bruge 2 af dem og så putte resten i papkasser, som jo vejer langt under 7 kg.
I dag var det planen at køre rundt til bilforhandlere for at høre, hvad de ville give for bilen, hvis vi ikke kunne få solgt den privat. Vi kørte derud, hvor vi købte den først … og så behøvede vi faktisk ikke at køre videre. De er nemlig villige til at tage Truppe ind og sælge hende for os, hvis alt andet går galt. Så hvis vi ikke får Truppe solgt indenfor den næste uge, så ryger hun til forhandleren.
På dette tidspunkt om en uge sidder vi atter i Danmark og der er nok et par stykker, der går og tænker på, hvornår nøjagtigt vi mon vender tilbage til lille Danmark – her er svaret:
Vi lander i Kastrup Lufthavn mandag den 12. august klokken 06.35 (vi kommer med Thai Airways fra Bangkok) – og vi forventer selvfølgelig en ordentlig velkomst med flag og bøgegrene!
Hvis der i øvrigt er nogen, der har brug for en effektiv marketing koordinator i Køge Bugt området, så kontakt os lige – My vil gerne have et godt job, når hun kommer hjem!
Det er dog ikke sidste gang I hører fra os, da vi jo lige skal have de sidste detaljer med, når vi har afsluttet vores tur helt – så husk at logge på igen om en uges tid.