Vel ankommet Down Under

Så er vi ankommet til Australien og vi var selvfølgelig meget spændte på, om vores kufferter også ville ankomme til tiden (sidste gang gik der 16 dage før Jan A fik sin kuffert), men alt gik som det skulle.

Vi har dog aldrig været ude for at skulle igennem karantænen, men det skulle vi denne gang, p.g.a. mund- og klovsygen i Europa. Så vi blev fornemt modtaget og måtte smide støvlerne, så de kunne blive vasket og desinficeret, før vi kunne blive sluppet fri.

Jan B stod pænt og ventede på os og vi kørte til Mornington.

Næste morgen (tirsdag) tillod vi os at sove længe, inden vi sammen med Jan B kørte ind til Mornington og fik oprettet vores bankkonti, så vi har noget at købe bil for.

Derefter kørte vi til Ringwood, hvor vi via nettet havde fundet en forhandler, som efter sigende skulle have nogle slide-ons på lager. Dette var desværre ikke tilfældet – han havde solgt de 4 han havde og havde kun en sprit ny tilbage.

Nå, men vi fandt da en bilforhandler, som havde en Nissan Patrol med lad til 12.990 AUD, som vi lige går og tænker lidt over.

Natten mellem tirsdag og onsdag sov vi fint indtil kl. 3.30, hvor vi begge var lysvågne!!
Vi var faktisk i samme situation sidste gang vi ankom til Australien, så der er vist ingen tvivl om, at det har noget med tidsforskellen at gøre – der går lige et par dage, inden man er helt “normal” igen.

Idag har vi været på egen hånd, og det er så heldigt, at Jan B har en ekstra bil, som vi kan benytte os af, hvilket jo giver os noget større frihed.

Vi brugte dagen til at undersøge, hvilket telefonselskab vi skal koble os op på, så vi kan uploade vores hjemmeside.

Derudover kørte vi rundt til lidt flere bilforhandlere og fandt en Landcruiser til 13.000 AUD. Desværre havde vi stadigvæk ikke held med vores slide-on. Vi har kun kunnet finde en ny – og den er da ret lækker, men den koster 13.300 AUD, hvilket er lige i overkanten af, hvad vi havde tænkt os, men nu har vi den da i baghånden, hvis alt andet skulle gå galt (den kan jo forhåbentlig sælges efter brug).

Vejret har været fint, næsten som en kølig dansk sommerdag – selvom det er vinter hernede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait