Efter morgenmaden i går gik vi lige ned på MacMasters Beach, som viste sig at være en ret dejlig badestrand, hvor der ikke var nogen mennesker. Det er jo “vinter” hernede … selvom der er lige over 20 grader.
Derefter kørte vi en anelse sydpå til Marie Byles Lookout i Bouddi Nationalpark, hvor vi parkerede og begav os ud på vores første lille vandretur, som efter nogle kilometer førte os ud til et andet lookout, som hed Bulimah. Det var en smuk tur og udsigt for den sags skyld og vejret var bare helt perfekt til at vandre i.
På turen hørte vi lige et par Kookaburras (latterfugle) gå fuldstændig amok med deres grineri, hvilket er en ting, som kan gøre enhver i godt humør. Det lykkedes os også at finde de 2 grinebidere, så andre også kan nyde synet … men desværre ikke lyden!
Da vi ikke følte at vi havde gået nok fortsatte vi ned mod kysten indtil vi nåede Maitland Bay. (Hvis nogen af jer prøver at følge med på et kort, så kan vi kun sige, at I nok får temmelig store problemer med at finde disse navne).
Nu havde sulten så meldt sig, så vi begav os atter op mod vejen, hvor bilen var parkeret og kørte derfra til en lille bitte flække, som hedder Killcare, hvor vi spiste frokost. Vi tog også lige en smut til nærmeste “posthus” (eller hvad man nu skal kalde det) i Wagstaff, hvorfra vi sendte vores defekte GPS til Danmark, så vi forhåbentlig snarest muligt kan få en ny tilsendt.
Så gik turen atter nordpå – omend ikke særlig langt – over The Entrance og videre til Toukley, hvor vi kørte ind på en campingplads og camperede lige op ad Tuggerah Lake, hvor vi så den smukkeste solnedgang med pelikaner m.m.
Idag stod vi forholdsvis tidligt op og bestemte os for at køre det meste af dagen. Vi var lidt i tvivl om vi skulle køre ad kysten eller om vi skulle køre lidt længere inde i landet ad New England Highway, men bestemte os for sidstnævnte, da vi før har taget kyststrækningen.
Vi kørte derfor fra Toukley over Cessnock igennem Hunter Valley, som er et stort vin og kulminedistrikt. Vi overvejede at tage ind på en vingård, men da ingen af os drikker vin og der ikke så særlig befolket ud nogen stedet, besluttede vi os for at gemme vinsmagningen til et senere tidspunkt, når vi er i syd eller vest Australien.
Vi spiste frokost i en sjov lille “restaurant” i Singleton, hvor man både kunne købe delikatesser og brugskunst. Så gik turen videre gennem Muswellbrook og et stykke vej derfra nåede vi til noget, som hed Burning Mountain, som vi besluttede os for at udforske nærmere, da der var en gåtur, som var anslået til at tage 1,5 til 2 timer. Det viste sig at det hedder Burning Mountain da der var noget kul i undergrunden, som for gud ved hvor mange hundrede år siden, var blevet antændt og er blevet ved med at gløde.
Det var en dejlig tur med en smuk udsigt over det omgivende landskab, men den tog os altså kun en times tid. Til gengæld fik vi fornøjelsen af at møde vores første kænguruer, som der var masser af i området. De syntes nok også, at vi var nogle mærkelige væsener, for de gloede lige så meget på os som vi gjorde på dem.
Derfra kørte vi videre til Tamworth, hvor vi fandt en campingplads, men da vi var ca. 10 meter fra døren blev lyset slukket og døren låst … og klokken var sgu’ kun 19.00!!!! Nå, men vi har altså besluttet os for at parkere bilen her alligevel … desværre er der lige den ulempe, at man skal have en nøgle for at komme ind på toiletterne, så det kan jo være, at vi bliver nødt til at indvie vores WC, medmindre nogle flinke naboer vil låne os en nøgle.