Hvor var det dog skønt at sove i en rigtig seng! Eneste minus var, at vi vågnede med et sæt omkring klokken 6 søndag morgen og måtte erkende, at vi ikke boede mere end et par kilometer fra Cairns Lufthavn. Flyene flyver godt nok langt nede over vores lejlighed!!
Nå, men vi faldt i søvn igen og sov til klokken 10.30, hvilket vi ikke har prøvet i lang tid, da vi som regel vågner af varmen, når solens første stråler rammer vores bil.
“Truppe” trængte jo i den grad til et bad, så vi tog ned til en bilvask … af den australske slags, hvor man gør hele arbejdet selv … og Jan vaskede og gjorde ved. Da “Truppe” omsider var fin udenpå, var Jan pjaskvåd, så man skulle tro, at det var ham der var blevet vasket!!
Ellers brugte vi dagen til at slappe af.
Mandag var det så blevet tid til indendørs rengøring, så vi tømte bilen fuldstændig og gik i gang med kost og klud. Det tog nogen tid, men “Truppe” blev meget fin og det var en hel nydelse at køre i en ren bil … bortset fra at vores sikring blev ved med at springe. Så vi tog ned til en autoelektriker, som ville se på det dagen efter.
My var blevet stukket af et eller andet røvdyr (vores betegnelse for irriterende insekter af alle arter) og hun var ved at blive bange for at hun ville udvikle sig som Professor Klump i The Nutty Professor, da hendes hånd hævede, så hun stort set ikke havde nogen knoer på venstre hånd.
Det var dog ikke værre end at en enkelt antihistamin kunne klare sagen.
Tirsdag skulle vi jo så tidligt op, da vi havde en aftale med autoelektrikeren kl. 8.00.
Efter at have arbejdet på “Truppe” i 3 timer måtte han desværre meddele, at han ikke kunne finde fejlen. Sikke da noget møg! Men det er vel ofte svært at finde en periodisk fejl, som selvfølgelig ikke viser sig, når der arbejdes på sagen (lidt ligesom at gå til tandlægen). Gudskelov tog han kun betaling for 2 timer og sagde at vi skulle holde nøje øje med i hvilke forbindelser sikringen sprang.
Toni og Luke ringede og fortalte, at de nu var i Cooktown og ville komme til Cairns om et par dage, så vi kunne mødes. De spurgte også om vi ville blive i Cairns til Melbourne Cup (galopløb), hvilket vi besluttede os for at gøre.
Vores sambo er i øvrigt en underlig snegl – han sover det meste af dagen og laver ikke en skid. Jan mener at han sover så meget, fordi han har tandpine …. det kan da være, at han har ret.
Onsdag sov vi atter længe og tog derefter en smut til Trinity Beach … og sprang 4 sikringer på vejen.
Trinity Beach er en utrolig lækker strand, men som det jo er de fleste steder i det nordlige Queensland – ja så er marine stinger sæsonen netop startet, så vi havde ikke den store lyst til at hoppe i havet.
Efter en times tid havde vi det rigelig varmt, så vi besluttede os for at køre tilbage til Cairns. På vej tilbage snakkede vi lidt om, hvornår vores sikring sprang og My bemærkede, at det da vist kun var indenfor de første 5 minutter efter start. Vi kørte derfor til vores autoelektriker – Bernie – og han mente ligesom Jan, at det måske kunne have noget at gøre med Glow Timeren (en timer der styrer gløderørerne det først stykke tid efter start … eller noget i den stil).
Det var lige før vi ikke var kommet væk fra elektrikeren, da vi startede med at knalde 3 sikringer – men så pillede Jan glow timeren fra. Sikringen knaldede en enkelt gang, men derefter hørte vi ikke mere til den.
Torsdag ankom Toni og Luke til Cairns og vi fik arrangeret at de fik en lejlighed næsten ved siden af os, hvilket jo var alletiders. Da de havde en masse rengøring af bilen besluttede vi os for at køre sydpå mod Innisfail til Paronella Park, som er en park, der blev bygget af José Paronella fra Spanien i 1930’erne. Han byggede det hele med sine egne hænder og slæbte sand fra floden for at lave en anderledes park, hvor de lokale kunne slappe af, svømme, spise og drikke the, når de var færdige med deres arbejde i sukkerrørsmarkerne.
Han byggede også et elektricitetsværk ved Mena Falls og blev dermed den første som havde et køleskab og fryser i området (10 år før andre). Det var næsten ligesom at være med i en Indiana Jones film med gamle ruiner mellem en masse eksotiske planter og selvom det kun var ca. 70 år siden det blev bygget virkede det flere hundrede år gammelt, da han havde bygget det som et gammelt slot/borg. Meget fascinerende byggeri.
Da vi kom tilbage tog vi med Luke og Toni ned på nærmeste pub og spiste middag og fik os et slag dart (til Jan store ærgerlse, da han tabte til Luke).
Fredag stod vi forholdsvis tidligt op og kørte bilen ned til auto-elektrikeren for at finde ud af om det nu også var glow timeren, der var problemet. Umiddelbart kunne de ikke se det, så de satte en masse sikringer hist og pist, hvorefter vi kørte en tur …. og sprang en sikring 2 gange. Nu var problemet så lokaliseret nærmere og efter at have rodet i ledninger m.m. i endnu en times tid fandt elektrikeren ved et tilfælde en ledning, som sad under passagersædet. Det viste sig, at der her sad en tyverisikring, som var en afbryder til benzinpumpen. Man må jo erkende, at det er temmelig svært at finde en skjult afbryder, når man ikke ved at den er der!!!
Afbryderen var blevet mast af en fjeder i passagersædet, og nu er det jo ikke svært at forestille sig, hvad My blev beskyldt for!!!
Om aftenen spiste vi pizza og så først en meget underlig film, som vi ikke fattede halvdelen af og bagefter så vi The Beach, som var mere OK.
Lørdag sov vi længe og tog derefter til Ellis Beach sammen med Toni og Luke og lå i palmernes skygge i nogle timer afløst af lange dukkerter i havet, som var varmt nok til at man kunne vade lige ud i det og bare gå under med det samme. Vi sikrede os naturligvis først med livredderen, at det var OK at svømme, da stinger sæsonen som tidligere nævnt så småt er begyndt. Nå, men vi mødte i hvert ikke nogen stingers, så vi nød dagen i fulde drag.
Om eftermiddagen kom Lukes fætter, som han ikke har set i gud ved hvor mange år. Vi blev så allesammen inviteret på middag hjemme hos Lukes fætter, hans kone og deres to børn … og en meget glad og fjollet hund.
En hyggelig aften.
I morges stod vi tidligt op … efter at have ligget vågne længe, da underboerne åbenbart syntes at vi skulle belemres med bassen fra deres techno-hygge.
Lettere morgensure hoppede vi i Luke og Tonis bil og kørte ned til marina’en, hvor vi hoppede på Noahs Arc Too for at komme ud til Great Barrier Reef for at dykke. Det var en temmelig lille båd – Jan syntes at det var en lille møgbåd – og mange blev sysøge på vejen ud.
Nå men vi nåede da helskindede frem til Hastings Patches, hvor vi skulle have dagens første dyk. Vi var kun 5 certificerede dykkere, som alle havde valgt at tage en guided tur. Det var masser af fisk allerede da vi skulle hoppe i vandet, så man havde det næsten helt dårligt med at springe lige ud i hovedet på en fredelig flok fisk …. men i vandet skulle vi jo, så de måtte bare flytte sig.
Vi startede med at gå ned på 18 meter (hvilket Marianne overhovedet slet ikke havde nogen fornemmelse af, da hendes dybdemåler (ikke hendes egen) ikke virkede).
Sigtbarheden ved revet ud for Cairns er bedre end ud for Airlie Beach … og der er mange flere forskellige fisk. Der var kæmpe store muslinger og vi samlede et par seacucumbers op (efter at have fået lov af instruktøren selvfølgelig). Vi så også en skildpadde, som var i gang med sin frokost blandt korallerne.
Så var det blevet tid til vores frokost inden vi skulle på vores andet dyk ved Michaelmas Cay. Vi havde taget videokameraet med ud på båden, men da Jan var temmelig dårlig af alt det gyngeri i båden, besluttede vi os for bare at dykke … og denne gang uden guide. Det var et rigtigt fedt dyk!! Vi fandt en koral, som ligner en sten og ud af den stritter der nogle “blå fjedre med hår på”. Når man svømmer hen og vifter med fingrene foran dem siger det lige “svup” og de “blå fjedre” trækker sig lynhurtigt ned i nogle huller.
Da vi havde svømmet lidt fik vi øje på en kæmpe Buffalo Parrotfish – det var helt vildt at være i vandet med en fisk som er 90 cm lang, 40 cm høj og 12 cm tyk. Meget imponerende!
Vi mødte også en lille fisk, som absolut ikke brød sig om vores tilstedeværelse, så den begyndte at svømme hen mod os og true os … man kunne bare se på den at den ligesom sagde: “Så kan I godt fise af – det her er mit område!”
En tapper og meget underholdende lille fisk.
Så var det blevet tid til hjemturen, og den var om muligt endnu mere gyngende end udturen. Jan klarede det dog OK og da vi kom tilbage til Cairns strøg han lige ind og købte en milkshake!! Og ytrede i øvrigt at det var sidste gang han tog ud med sådan en lille møgbåd, som vipper så voldsomt.
Aftenen i aften er helt klart i afslapningens tegn – måske lidt film, men ellers ikke noget særligt, da vi har planer om at bestige Queenslands højeste bjerg i morgen (hvis vi orker det).