The Grampians

Lørdag morgen stod My tidligt op og løb en tur, som dog blev en del længere end beregnet, da hun for vild på vejen. Nå, men hun nåede da tilbage efter lidt over en time.

Vi købte nye forsyninger og kørte til Port Fairy, hvor vi spiste en dejlig frokost på Caledonian In, som er en gammel pub/hotel, som blev bygget i 1844. Det kan absolut anbefales at spise sin frokost der, da maden er god og priserne rimelige.

Fra Port Fairy kørte vi godt mætte nordpå mod Mount Eccles National Park, hvor der har været en del vulkanaktivitet i tidernes morgen, hvilket har bevirket, at der både er lava huler (tunneler) og kratere.

Vi startede med at gå op til en lavahule, hvor man frit kunne gå ind og det var helt klart en fordel, da det var en varm dag og der var dejlig køligt inde i hulen … desværre lugtede der også lidt af flagermus. Vi havde medbragt vores lommelygter, som var en god hjælp efterhånden som vi kom lidt længere ind i hulen. Hulen var vel omkring 40-50 meter i dybden, så det var da ikke ligefrem Rejsen til Jordens Indre, men det var meget sjovt alligevel.

Vi besluttede os så for at gå en tur rundt om Lake Surprise, som er skabt af tre vulkankratere, hvilket var en rask lille gåtur på en lille times tid, som afsluttedes med en meget stejl trappe op. Da vi nåede op til bilen var vi alle temmelig trætte – måske fordi vi havde spist en meget stor frokost lige før vi skulle gå tur.

Nå, men vi kørte videre nordpå mod Mount Napier State Park, da vi godt kunne tænke os at se lidt nærmere på hulerne i det område samt vulkanen Mount Napier og så slå lejr for natten. Det viste sig dog, at vi ikke måtte slå lejr i parken og vi blev enige om, at ingen af os faktisk gad at gå mere den dag, så vi droppede det bare. Vi prøvede dog at køre ind i Mount Napier State Park fra en anden vinkel for at se om vi kunne overnatte der alligevel – men det var stadig forbudt, så vi valgte at køre videre til Hamilton, hvor vi overnattede på en campingplads.

Næste morgen kørte vi fra Hamilton til Dunkeld, hvorfra vi drejede ind i The Grampians National Park og startede med at køre til The Chimney Pots. Vi besluttede os dog for ikke at tage gåturen på 3 timer for at se dem, da det regnede.

I stedet kørte vi ad Harrop Track (som var noget skuffende rent 4-hjulstrækkermæssigt) indtil vi nåede til Manja Shelter. Her parkerede vi bilen og vandrede op til et klippefremspring, hvor Aboriginals tidligere har haft lejr og derfor lavet noget malerier. Det var nu ikke de mest ophidsende aboriginal paintings vi har set – mest hænder og tændstikmænd – , og det hele blev skæmmet af et trådhegn, som var sat op, så åndssvage vandaler ikke skal kunne komme ind. Det er frygtelig irriterende, at folk ikke kan respektere tingene og lade dem være i fred, så man kan nyde dem uden hegn og pigtråd. Vi fandt dog en anden spændende aftegning, som ikke havde noget som helst med aboriginals at gøre. Oppe i loftet, på yderkanten af klippefremspringet var der en aftegning, som ved første øjekast lignede en T-Rex, men ved nærmere eftersyn mere lignede en hest. Efter at have kigget lidt, gik vi atter tilbage til bilen og kørte videre.

Jan havde efterspurgt noget mere 4-hjulstræk, så vi valgte at dreje ned ad Goat Track, som havde lidt spændende at byde på. Efter at have kørt et stykke vej fandt vi et sted at slå lejr ved Larngibunja Shelter. Da det regnede valgte vi at slå både vores gamle og vores nye markise ud (den nye sidder på bagenden), hvilket vi fik god glæde af, da regnen fortsatte det meste af aftenen.

Vi var lige en smut nede og se på Larngibunja Shelter, som var endnu et klippefremspring, hvor aboriginals havde haft lejr. Vi gik også ud på klipperne og kiggede på udsigten, som var meget smuk.

Mandag morgen kørte vi videre ned ad Goat Track og tog endnu et track som efter en lille omvej førte os til MacKenzie Falls, som jo nok er det bredeste vandfald vi har set hernede endnu. Vi gik alle helt ned for foden af faldet og nød synet. Efter opstigningen besluttede My og Annette, at de også ville se vandfaldet fra oven, så de gik over til et lookout, hvor der var en flot udsigt over MacKenzie Falls.

Bagefter spiste vi frokost i bilen og så gik turen videre. Vi prøvede at finde et track, som hed Chinamans Track, men havde store problemer med at komme ind til det. Det endte med at vi kørte hele vejen rundt om Lake Wartook for omsider at finde Chinamans Track ca. hvor vi startede – dog kan man sige, at vi fik en smuk udsigt med på vejen, da turen tog os lige forbi Boroka Lookout, hvor man kan se ud over landskabet med bjerge og Halls Gap til den ene side og græssletter til den anden. Nå, men Chinamans Track var da lidt belønning i sig selv, da det var en udmærket 4-hjulstrækkervej med masser af klipper og fald og stigninger. Vi så også et par Black Wallabies (en kænguruart), nogle emu’er som løb foran bilen, et pindsvin og et par fede øgler af en art, som vi nær havde kørt over.

Turen gik videre til Hollow Mountain, hvor vi besluttede os for at gå en lille tur inden vi fandt et passende sted at slå lejr for natten.

Glade og frejdige vandrede vi derud af, men så begyndte det efterhånden at gå stejlere op ad bakke og stien blev til klipper. Efter et lille stykke tid måtte Annette melde pas, men vi valgte at fortsætte, da vi altså ville se, hvad Hollow Mountain egentlig var. Det var absolut ikke noget, som vi fortrød!

Turen deropad førte os gennem snævre klippespalter, op ad stejle klippevægge, ud på smalle afsatser med et brat fald nedad og ind igennem klippehuler, indtil vi endelig nåede toppen af bjerget, hvor det blæste meget kraftigt, men hvorfra der var en fantastisk udsigt!

Turen ned gik noget hurtigere end op og da vi nåede parkeringspladsen stod Annette og studerede et par papegøjer, som sad og kommunikerede med hinanden. Hun havde også i mellemtiden stiftet nærmere bekendtskab med en Black Wallabie, som vi havde set, før vores gåtur.

Turen op ad Hollow Mountain er absolut anbefalelsesværdig, hvis man synes at det er sjovt at klatre lidt og føle sig som en eventyrer.

Bagefter kørte vi atter sydpå og stoppede ved Golton Creek, hvor vi slog lejr for natten. Der var masser af papegøjer, der “knirkede” og hyggesnakkede med hinanden – meget hyggelig lyd!

I morges havde Annette og My besluttet sig for at tage den gåtur, som førte til Golton Gorge. Det var så vidt de kunne se en lille smuttur på 500 meter hver vej. Nu var det jo bare lige sådan, at der ikke stod noget om at de sidste 200-300 meter var næsten lodret op ad et bjerg, så desværre måtte de vende om, da Annette ikke lige er i den bedste klatrealder og My ikke gad at klatre alene.

Da bilen var pakket kørte vi videre sydpå og fandt nogle små tracks … og endnu en gang måtte vi i gang med sav og økse for at fjerne et træ, som var væltet henover vejen fornylig. På vores videre tur var vi endnu en gang ved at køre én af de tidligere nævnte fede øgler over og denne gang besluttede vi at stoppe og kigge nærmere på den lille fyr. Det viste sig – så vidt vi kunne se – at være en bluetongued lizard, for når vi kom lidt for tæt på åbnede den munden og foldede en blå tunge ud og så “meget farlig” ud. Vi brugte lidt tid på at fotografere og filme, men så tror vi også, at den var ved at være temmelig træt af os, så vi kørte videre og lod den være i fred.

Vi kørte videre gennem Halls Gap til Reed Lookout, hvor vi kiggede lidt på udsigten. Desværre var sporet til The Balconies lukket, da de er ved at forbedre det, så det kunne vi ikke komme til at se. Vi mødte i øvrigt endnu en gang vores hollandske venner fra dykkerturen.

Vi kørte tilbage til Halls Gap, hvor vi først tog ind på Brambuk Aboriginal Living Cultural Centre og derefter slentrede lidt rundt og kiggede på forretninger inden vi spiste frokost på en lille café.

My blev nødt til at købe et par nye solbriller, da hun vist nok har tabt sine på Hollow Mountain – og lige siden hun købte de nye har vi hørt på, hvor flotte varme farverne i landskabet er. Ak, ja man skal vist bare vælge glassenes farve med omhu, så bliver alting meget smukt.

Fra Halls Gap kørte vi til Stawell og derfra til Great Western, hvor vi kørte ind på Best’s Winery, hvor vi prøvesmagte et par vine og fik kigget lidt på omgivelserne.