Ja, det er jo ikke lige de helt store spændende historier og billeder vi kan diske op med denne gang, men vi synes da lige at I skal vide, hvad vi har foretaget os i den sidste uges tid.
Fredag startede vi dagen stille og roligt og kørte derefter ind til Adelaide og gik tur på Rundle Mall inden Fringe Parade. Der var vildt mange mennesker linet op langs ruten, hvilket måske kan undre en smule, når man tager kvaliteten af paraden i betragtning. Det var da meget sjovt, men der var intet spektakulært over det … men nu fik vi da set det.



På vejen tilbage til bilen stoppede vi og kiggede lidt på nogle gøglere … og Jan var nok lidt glad for, at han denne gang fik lov at være tilskuer i stedet for deltager.
Lørdag havde vi fået at vide, at vi kunne få resultatet af Jans prøve, men desværre var svaret ikke kommet retur, så vi fandt stadig ikke ud af, hvad der var galt med hans mave.
Nå, om aftenen havde David arrangeret en fødselsdagsfest for vennerne på en Winebar ved Henley Beach, så vi tog på en lille indkøbstur om eftermiddagen, hvor vi købte gave til ham … det blev til en god flaske rødvin og en encyclopædi om øl.
Vi ankom klokken 20.00, hvor der var et par fade med østers, som vi kunne nippe til (hvilket vi dog ikke var så vilde efter), og heldigvis kom der lidt senere nogle flere fade med et par lækre fisketing, som vi spiste med velbehag (vi syntes dog ikke at vi fik så meget for vores 10 dollars – der var i hvertfald ingen af os der blev mætte). Derefter stod den på almindelig læren-hinanden-at-kende og øl. Der var nogle stykker, som vi snakkede en del med, og My kunne rent faktisk genkende et par stykker fra dengang hun sidst var i Adelaide for 15 år siden.



Dog var vi ikke i det helt store party-humør (Jan kunne jo heller ikke drikke, da hans mave stadig ikke var i orden), så omkring klokken 24.00 kørte vi hjem (med et smut omkring Hungry Jacks, så vi kunne få stillet den værste sult).
Søndag fik vi af David at vide, at hans forældre helst så, at vi kørte videre, da det ikke så pænt ud med vores bil parkeret i indkørslen! Nå, men da vi jo ikke følte os specielt velkomne længere skyndte vi os at pakke sammen og kørte ud og fandt alletiders campingplads ved West Beach.

Derefter aftalte vi med Toni og Luke, at vi skulle til en AFL-kamp (som er autralsk fodbold) på Adelaide Oval mellem Adelaide Crowes og St. Kilda Saints – og det viste sig at være nemt at få billetter, da det kun lige var starten af sæsonen. Kampen var nu ikke så spændende, da holdene var meget ulige og Adelaide Crowes benyttede den første halvdel af kampen (2×25 min) til at få sig et solidt forspring, som fjernede spændingen lidt fra den sidste halvdel til trods for, at St. Kilda Saints formåede at komme pænt tilbage i kampen igen, så de kunne gå hjem med æren i behold. Det var meget sjovt at se og fordelen er, at der hele tiden sker noget i australsk fodbold. Hvis spillerne ikke laver noget, så er der en masse andre, som løber rundt på banen (mens spillet er i gang), som f.eks. dommere, runners (som bringer beskeder mellem træner og spillere) og “vandmænd”, som render rundt og giver spillerne vand i løbet af spillet.


Mandag morgen fik Jan endelig resultatet af sin prøve, som viste at han havde fået campylobacter (eller hvordan det nu staves), så det var da ikke for ingenting at han gik rundt og peb! Hernede er det ikke noget de tager så forfærdeligt alvorligt, så han fik at vide, at det bare skulle forsvinde af sig selv efter 7-14 dage, hvilket han bestemt ikke var særlig glad for at høre, da han jo havde håbet, at han kunne få noget, som kunne forbedre hans tilstand.
Vi inviterede Luke og Toni over på vores campingplads, hvor vi brugte hele dagen til at slappe af og flyde i poolen.



I går havde My det skidt med ondt i halsen m.m. (ja, ja vi er sgu’ nogen pjok i øjeblikket), så vi slappede af hele dagen inden vi tog ind til Adelaide, hvor vi gik ud og spiste middag sammen med Luke og Toni. Vi havde booket billetter til en stand-up komiker, som hedder Greg Fleet, som viste sig at være temmelig god – hans program, som hed “I wish you were d(e)ad”, var i hvert fald alle pengene værd.
Derefter gik vi ned på PJ O’Brians, hvor der var en stand-up konkurrence. Den første halvdel var ikke så god, da vi hverken kunne se eller høre, men anden halvdel var vi kommet længere op foran og det hjalp en hel del på tingene.
Idag har været løbe, solbade, slappe af, vaske og oprydningsdag og mere skal der ikke rigtig ske.