Torsdag slappede vi lidt mere af og om aftenen tog vi til Adelaide. På vejen ind til byen var vi så heldige lige at hilse på Dronning Elizabeth, som var på vej til lufthavnen efter sit besøg i byen – så har vi da også fået set den engelske dronning.

Vi spiste middag med Toni og Luke og tog derefter ned til Worldsend Hotel, hvor vi skulle se endnu en stand-up – denne gang med David Williams. Vi kom dog lidt tidligt, hvilket gav os lejlighed til at høre en australsk poet – lad os da bare sige en rigtig billig bitch, som havde skrevet nogle digte om barliv, billige kvinder, fulde mænd, øl og Bundy Rom. Det var ikke lige vores stil, men så fik vi da oplevelsen med.

Four Seasons in one Dave, som David Williams show hed, var ganske godt og han lavede en utrolig energisk stand-up.

Fredag kom vi til at sove lidt længere end beregnet, men vi kørte ind til Adelaide og mødte Luke og Toni til frokost. Bagefter gik vi ned i The Environment Shop, hvor vi købte et 4 uger pas til Nationalparkerne i South Australia – d.v.s. nogle af dem – det dækker nemlig ikke dem de kalder Desert Parks, så koster det nemlig 80 dollars og man kan kun købe for et år ad gangen … virkelig genialt. De 18 dollars (hvilket da er et meget acceptabelt beløb) vi betalte dækker “entré” i nationalparkerne, men ikke camping – det skal man betale med minimum 6 dollars pr. nat pr. bil. De malker godt nok køerne hernede!!

Nå, bagefter gik vi ned i en park ved East Terrace, hvor vi sad ved en sø og kiggede lidt på ænderne inden vi gik over til et sted, hvor vi havde set at der var trapez-kunstnere nogle aftener forinden. Desværre så var der ingen i trapez’en denne dag, så vi gik videre og nåede til Botanisk Have, hvor My gik helt amok med at fotografere blomster i alle afskygninger med og uden bier. Når man tænker på, at man er midt i en storby, så er det et fantastisk dejligt åndehul og nogen gange er der bare små stier, så man føler at man er langt væk fra det hele.

Vi gik så tilbage mod North Terrace, men på vejen kom vi forbi The Fringe Hub, som er centrum for Fringe Festivalen på Adelaide University. Her var der et heavy-band på scenen (som faktisk var rimelig godt, men nok trængte til at blive pudset lidt af) og det myldrede med studerende i alle afskygninger. Der sad vi så – som et par gamle røvhuller – og hørte musik og kiggede på studerende som fes rundt og headbang’ede. Nok det tætteste vi kommer på en Roskilde Festival i år. Bandet der spillede hed 8th Degree og da de solgte en cd med deres musik for 8 dollars – ja så syntes vi lige så godt, at vi kunne købe den som et lille minde.

Turen gik så videre ned ad North Terrace og til Adelaide Festival Centre, som sjovt nok var lukket p.g.a. ombygning (eller hvad søren det var) – og så lige når der er Adelaide Festival …. god planlægning!

Til slut vadede vi en lille tur ned på Rundle Mall og kørte derefter hjem til campingpladsen, hvor vi til vores store irritation opdagede at vi for første gang var blevet bestjålet! Nogen svin havde hugget vores felt-seng!! Det er godt nok irriterende, at man ikke kan have sine ting i fred.

I øvrigt så har vi godt nok aldrig mødt så mange danskere (med børn), som på campingpladsen ved West Beach – hver eneste dag var der danske børn på legepladsen, hvilket jo gav området et noget hjemligt præg.

Lørdag var det egentlig vores tanke at tage videre, men da vi begge havde ligget søvnløse den halve nat og spekuleret på byggegrund og husbyggeri derhjemme, besluttede vi os for at blive en ekstra dag.

Vi benyttede lejligheden til at tage til Glenelg og gå en tur og spise frokost inden vi tog hjem og slappede af. På campingpladsen faldt vi i snak med et par af danskerne – Berit og Jan – som var på rundrejse i 6 måneder med deres unger.

Mens Jan i selvmedlidenhed hvilede sin mave, som stadigvæk ikke var helt i orden, gik Marianne tur på stranden mens solen gik ned. Hun havde flere gange under sine morgen-løbeture set en del katte nede på stranden, og da hun nu gik aftentur så det ud som om de boede i stensætningerne ved stranden. Da det jo nu var katte, som boede ved havet – kunne hun jo kun konkludere, at der var tale om ….. havkatte ;-).

Søndag fik vi os endelig taget sammen til at forlade Adelaide, hvilket vi gjorde igennem Adelaide Hills, hvor vi først kørte til Hahndorf og gik en tur. Hahndorf blev grundlagt i 1839 og er den ældste tyske “overlevende” (hvad de så mener med det???) bosættelse i Australien. Der er en del bygninger i tysk stil, men nok ikke lige noget der kan imponere en europæer, da vi jo har rigeligt med gamle bygninger derhjemme. På nogle af barerne fandt man rigtig den tyske stemning med typisk tysk Bierstube-musik. Vi benyttede dog mest vores gåtur til at købe hollandsk lakrids og – hvad vi troede – var skumbananer. Sidstnævnte blev vi meget skuffede over, da det intet havde med skumbananer at gøre – øv.

Vi spiste frokost på German Arms Hotel og kørte så videre gennem Onkaparinga Valley, hvor vi gjorde stop på Melba’s Chocolate Factory … og tænk jer … vi købte slet ingenting!!!!

Derfra gik turen videre til Barossa Valley, som er et at de større vindistrikter (i hvert fald det mest kendte) i området. Her kørte vi op og kiggede på Seppelt Family Mausoleum, hvor alle medlemmerne af Seppelt familien (altså dem der er døde) er blevet begravet – med udsigt over Seppeltsfield. Vi kørte så til Seppeltsfield Estate (grundlagt 1851), hvor My fik smagt lidt på vin – og da vi bagefter begge kunne konstatere, at vi var ganske ugidelige, besluttede vi os for at køre tilbage til Tanunda og campere dér for natten.

Mandag morgen stod vi op og lejede 2 cykler og benyttede så formiddagen til at køre rundt i Tanunda og omegn og smage lidt vin på vingårdene. På vej tilbage mod campingpladsen stoppede vi på en café og spiste frokost (som dog var toast med bacon og æg, da Jan havde fablet om det i flere dage).

Vi hoppede så på cyklerne og begav os tilbage til campingpladsen og vi måtte jo nok sande, at det var ganske tydeligt at mærke, at det var lang tid siden vi havde cyklet … vi var i hvert fald begge to ret ømme i bagdelen, da vi kom tilbage.

Efter et brusebad tog vi bilen ud til Breezy Gully, hvor en ældre mand ved navn Norm tre gange om ugen havde opvisning med sine sheepdogs. Han havde godt nok mange, så der var en hel del at holde styr på, hvilket dog ikke så ud til at være det helt store problem. Han fik dem til at drive rundt med en flok får og første gang var der faktisk flere hunde end får, hvilket vi syntes var lidt uretfærdigt … og lidt for nemt.

Anden gang fik han alle hundene til at lægge sig i en rundkreds, hvorefter han fik én af dem til at drive fårene ind i rundkredsen … se det var straks mere imponerende. Efter han havde fået dem til at lave et par kunster, og fået dem alle sammen lagt på en række, så det så ud som om de lå i ske (hvilket nok ikke var helt nemt) var showet slut.

Vi kørte så til Menglers Hill Lookout, hvor der er en ganske god udsigt over Barossa Valley og derefter gik turen nordvest over Kapunda og Clare Valley (endnu en vindal) til Port Pirie, hvor vi stoppede for natten.

Her troede vi så, at vi kunne slutte skrivningen for mandag, men vi skulle blive klogere. Nu havde vi jo haft ganske meget med hunde at gøre i løbet af dagen, hvilket man skulle mene var rigeligt, men da My fredeligt var ude og gå aftentur – ja så kom der sgu’ lige pludselig en møgkøter løbende hen til hende og bed hende i benet. Hun blev selvfølgelig så forskrækket at hun råbte efter ejeren om hun da for helvede ikke kunne styre sin møgkøter – og i sin arrigskab glemte hun at få ejerens navn eller tage et billede af hende med det kamera, som alligevel var medbragt. (Ellers kunne vi jo have lagt sag an … det er ligesom i USA hernede).

Nå, men hvorom alting er, som kom My blødende tilbage til campingpladsen, hvor hun straks begyndte at rense såret, som havde dybde som en hjørnetand. Vi blev dog enige om, at det nok ville være en god idé at tage en smut på skadestuen og Jan gik derfor over i receptionen for at spørge om vej. Manden i receptionen tog det meget alvorligt og ringede straks til politiet – og vi kørte til skadestuen, hvor vi blev mødt af 2 politimænd og 2 fra kommunen, hvoraf sidstnævnte allerede havde været nede på stranden for at lede efter møgkøteren (en Blue Heeler – kvæghund) og dens ejer – selvfølgelig uden held. Jan havde iøvrigt meget skæg ud af at konkludere, at hunden nok bare troede at My var en langsom ko, som den skulle jage med – det var jo en kvæghund og det er dens job og bide køerne i haserne, så de får mere fart på. My kunne nu ikke lige se den store morskab i det!.

Nå, men biddet blev renset og det blev konstateret, at der ikke var brug for sting, og My var glad for, at hun havde fået sin stivkrampevaccination hjemmefra. Hun fik også noget penicillin, så vi forhåbentlig kan undgå en grim infektion, men det må de kommende par dage jo vise, men nu skal vi blive i denne by i et par dage, da hun skal holde benet i ro – så ingen bushwalks foreløbig … selvom det var planen.

Når den ene lige er blevet rask – ja så bliver den anden sgu’ tygget i (gud ved om hun smagte godt)?

Idag tog vi så op i byens council (kommune) og “aflagde rapport” som vi var blevet bedt om. Aflagde rapport er nu så meget sagt, da vi ikke blev spurgt om mere end i går. Vi fik i øvrigt at vide, at de indenfor meget kort tid havde haft hele 8 hundeangreb i byen … så det må sgu’ være nogle bidske bæster de har her!!! Tænk hvis man havde børn … man ville da ikke turde lade dem gå rundt på stranden … deres ansigt er jo lige i bidhøjde.

Da det er drønvarmt i øjeblikket og vi syntes, at vi i anledningen skulle have det lidt godt, besluttede vi os for at leje en hytte med airconditioning for de næste par dage og her har vi nu slappet af det meste af dagen.