Efter et par dages afslapning i Port Pirie var det torsdag blevet tid til at drage videre, da det efterhånden var begyndt at blive lidt kedeligt at sidde og hænge i vores hytte og se film.

Først kørte vi til Port Germein, hvis eneste seværdighed – så vidt vi kunne vurdere – var Australiens længste jetty (bådebro) af træ. Jetty’en blev åbnet i 1881 og blev forlænget med 122 meter i 1883, hvilket gav den en endelig længde på 1.680 meter. Den blev brugt til at laste korn på sejlskibe fra hele verden. På grund af stormskade er jetty’en idag “kun” 1.532 meter, hvilket vi besluttede os for at gå. Så kunne My også få afprøvet sit ben. Ingen problemer der!

Vi fandt ud af, hvorfor jetty’en var så forbandet lang: Når det er lavvandet, så bliver der faktisk først dybt omkring 1.500 meter ude, så hvis man havde sejlskibe, som stak bare en anelse dybt – ja så måtte broen have mindst den længde Der var i øvrigt en masse måger – dem vi kender derhjemme og så vistnok (ifølge Jans udsagn) havmåger, som godt nok var nogle ordentlige krabater … over dobbelt så store som almindelige lossepladsmåger!

Vi kørte derefter ind i landet til en lille by, der hed Melrose, hvor vi spiste frokost i Bluey Blundstone’s Blacksmith Shop. En hyggelig gammel smedje, som i dag er et the-hus/restaurant.

Vi kørte så op langs med Mount Remarkable National Park og kørte ind til Spring Creek Mine, som i bund og grund bare er en ruin fra dengang, hvor der rent faktisk var en mine. På vores kort kunne vi se, at der var et 4WD spor videre til Alligator Gorge – som selvfølgelig var lukket, så vi måtte hele vejen tilbage igen og så køre ind i nationalparken igen fra en anden vinkel.

Vi nåede da omsider Alligator Gorge og da My’s ben stadigvæk havde det fint, valgte vi at tage vandrestøvlerne på og få rørt os lidt … det var godt nok også lang tid siden, så det var befriende at komme i gang igen.

Først gik vi ned til noget som hed The Terraces, som var nogle platforme som i tidens løb var blevet formet af vandet … hvilket gjorde, at de rent faktisk lignede … tjah terrasser!! Da det engang for gud ved hvor mange millioner år siden (Jan siger 100) havde været havbund, kunne man se rillerne i klipperne, som var forstening af havbunden (fik I den?).

Vi gik så med strømmen … hvis der altså havde været vand i floden … ned til The Narrows, som er et snævert stykke af Alligator Gorge, hvor man næsten kan røre med en hånd på hver side af kløften. Man følte sig ganske lille dernede i bunden af kløften med høje røde klipper på begge sider!

Derfra gik vi op til Blue Gum Flat og var tilbage ved bilen efter halvanden times tid.

Så gik ruten atter ud mod kysten til Port Augusta og det første, der mødte os, da vi nåede udkanten af byen var Pink Lake – og denne gang skal vi ellers love for at navnet var berettiget!! Det var ved gud den mest lyserøde sø, vi nogensinde havde set!!

Vi fandt en campingplads og tjekkede ind for de næste 3 nætter – som senere blev til 4).

Fredag gik vi rundt og kiggede på byen, som er rimelig nem at overskue.

I går var der “Encounter 2002” som fejrer 200 års jubilæet for Matthew Flinders besøg i området, samt mødet mellem Flinders og franskmanden Nicholas Baudin i Encounter Bay i 1802. Det blev illustreret ved ankomsten af 2 sejlskibe “One for All” og “Enterprize” i Port Augusta samt velkomst af aboriginal dansere og byens borgmester.

Skibene var jo ikke lige de største og flotteste vi har set, men det mindste (Enterprize) var en kopi af et af de skibe, som i sin tid (1835) var sejlet fra Europa til Melbourne. Bagefter stod vi og ventede på noget aboriginal dans i bagende sol. Det tog syv lange og syv brede før kaptajnerne for de to skibe kom på plads, så velkomstdansen kunne begynde. Nu var det jo egentlig ikke fordi man kunne tale så meget om dans, da de i realiteten bare gik over til kaptajnerne i takt til musikken (meget langsomt) og afleverede symbolske gaver …. og så var den skid slået. Da vi efterhånden var begyndt at føle os en anelse stegte, valgte vi at forlade borgmesterens velkomst for i stedet at gå ned og kigge på vraget af en gammel pram, som ligger lige ved broen, som går fra den østlige til den vestlige del af Port Augusta. 

Bagefter kørte vi ud til Arid Lands Botanic Garden. Garden var måske så meget sagt … det var sådan set bare et stort stykke outback (200 hektar), hvor man kunne gå nogen ture blandt oprindelig bevoksning.

Vi kørte derefter til Flinders Redbank Lookout, hvorfra man kunne se Flinders Ranges, toppen af Spencer Gulf og de røde sandbanker.

Derfra gik turen til Water Tower lookout, som var et gammelt tårn (det lignede nu ikke umiddelbart et vandtårn), hvor man havde udsigt over Port Augusta og omegn. Og det var vist nok sightseeing for den dag.

I dag har vi stort set ikke foretaget os meget andet end at flytte vores stole, så de hele tiden var i skyggen. Det har været svine varmt og der er ingen kølig brise her … kun et rigtig lummervarmt vindpust i ny og næ. Derfor har vi ikke gidet andet end at slappe af, læse og pleje os selv.

Vores rejseberetning skulle gerne have en anelse mere kød på næste gang, da vi nu skal lidt mere på farten i naturen … hvilket jo i bund og grund er vores formål med rejsen.