Nu er det vist lidt lang tid siden at vi har skrevet, men når man sådan er ved at nå slutningen af sin tur og det ikke er de helt vilde eventyr man kommer ud på … ja så kan man godt gå hen og blive lidt sløv med hensyn til dagbogsskrivning.

Nå, men siden sidst kørte vi fra Roma og til Dubbo, hvor vi bestemte os for at køre lidt videre selvom det var ved at være mørkt. Da der havde været masser af rastepladser, hvor vi kunne overnatte før Dubbo, regnede vi med, at der sikkert også ville være masser efter Dubbo. Her tog vi dog grundigt fejl, hvilket betød, at vi kom til at køre yderligere nogle hundrede kilometer og omkring klokken 11 om aftenen nåede vi til West Wyalong, hvor vi bare kørte ind til siden ved en legeplads og besluttede os for at overnatte dér, da vi begge var ved at være temmelig trætte. Dette blev så vores sidste overnatning i bilen … det havde været en mere mindeværdig slutning, hvis vi havde fundet et fedt sted at bush-campe, men det er altså temmelig svært at finde små listige steder i nattens mulm og mørke!

Næste dag kørte vi videre sydpå og til trods for at skyerne blev tættere efterhånden som vi nærmede os Victoria (det kan jo ikke undre nogen) glædede vi os dog over det grønne, bjergrige landskab vi kørte igennem – sikke en kontrast til hvad vi havde kørt i det sidste stykke tid.

Man kan sige meget om vejret i Victoria (vi har jo ikke været så heldige denne gang), men naturen er utrolig smuk – så kan man jo bare klæde sig på til vejret.

Det viste sig at vi skulle blive meget glade for de ekstra kilometer vi havde kørt om tirsdagen, da det betød, at vi nåede til Mornington i løbet af eftermiddagen om onsdagen. Efter lidt over 48.000 kilometers kørsel kørte vi med en blandet følelse af glæde og vemod ind i indkørslen hos My’s bror.

På den ene side var vi glade for at turen nu var forbi og vi glædede os til at have en fast base, men på den anden side var det også lidt svært at sige farvel til “eventyret”.

Det sidste stykke tid er så gået med istandsættelse af Truppe, så hun nu er så fin som da vi købte hende. Nu har vi sat hende til salg i diverse aviser (det er noget dyrere end den Blå Avis skulle vi hilse og sige) og går og håber på, at der snart er nogen seriøse købere der ringer. 

I dag har vi fået lavet service og en en Road Worthy Test (bilsyn) for at kunne sælge hende privat. Det eneste vi mangler for at få testen underskrevet et et nyt glas til blinklyset i bullbaren, så det skulle da vist være til at klare.

Ellers har den stået på afslapning, gå- og løbeture, shopping og familiehygge, som gåtur på havnen og mini-golf i Rosebud.

Og i går var vi ude og spille fodbold og andre slags bold med ungerne – det gav os alle lidt sved på panden.

Og så skal ret være ret … vi har faktisk haft nogle ret dejlige dage med solskin her i Mornington, men da det er vinter har vi jo ikke mere en 14-18 graders varme.

I morgen tager vi en smut til Orbost og besøger familien Wyllie – så vi har måske lidt mere at berette næste gang vi skriver.